Logo Profundum Kropsterapi gennemsigtig

Det første vi gør, når vi bliver født og det sidste vi gør, inden vi dør er at trække vejret. Vi gør det hver eneste dag i gennemsnit ca. 25.000 gange i døgnet helt uden at tænke over det, også når vi sover.


Åndedrættet er et kraftfuldt redskab, der kan bruges til at op - og nedregulere vores nervesystem. Dvs. at det er muligt, at skabe mere energi, når behovet er dertil eller omvendt at berolige kroppen, når der er for meget stress på.


Helt kort kan det siges, at hvis din indånding er længere og kraftigere end din udånding skabes der energi i kroppen. Omvendt vil en udånding, der er længere end indåndingen, berolige nervesystemet og skabe ro i kroppen.


Prøv at ånde ind gennem næsen i 4 sek., hold vejret i 2 sek., ånd ud gennem munden i 8 sek. hold vejret i 2 sek. Gentag 10 gange. Godt gået! Du har nu sænket dit stressniveau.


Det gode åndedræt til brug i dagligdagen er indånding gennem næsen (ikke munden), udånding gennem næsen/munden, ved brug af bugen (ikke brystet), let (ikke dybt), langsomt (ikke hurtigt).


Herunder er lidt forklaring omkring åndedrættet, samt nogle forskellige åndedrætsøvelser du kan prøve af.


God fornøjelse!